Velkommen til et onlinekursus med meditation og undervisning i at heale dig selv og andre ud fra dit eget reneste udgangspunkt
1. Sjælen er de dybe, vise og rentklingende aspekter i mennesker, hvor vi naturligt er højtvibrerende. Når vi udveksler fra sjælen er det kun disse harmoniske og lysende bevidsthedslag, der strømmer - også når vi healer os selv og andre.
I kursets første del modtager du dyb healing og undervisning i at være helt stille i dig selv, så din sjæls lys kan strømme gennem dig som kanal, når du skaber healing i dig selv og til andre.
2. Værdier og holdninger, er med til at skabe vores identitet, livsudvikling og livsheling som mennesker - men i en rent formidlet healing er det vigtigt, at vi ikke farver energistrømmene med vores personlige overbevisninger.
I kursets anden del modtager du undervisning i hvordan du gennem stille refleksion og åndedræt kan transformere tanker, følelser og holdninger til rene, lysende strømme af healing.
3. Selvhealing og healing, vi giver til andre, kan have flere lag og dybder - fra et intuitivt og ubevidst plan, til en fokuseret og bevidst opmærksomhed.
I kursets tredje del integrerer vi forståelse for selvhealing og healing gennem åndedræt og nærvær, og introducerer en enkel, sikker og virkningsfuld metode til at formidle healing til andre gennem sjælsforbindelsen.