Visionsrejse fra Alphen aan den Rijn – Det Romerske Imperium

Tirsdag d. 9. oktober 2018 var jeg i Alphen aan den Rijn, der blev grundlagt for 2000 år siden som det romerske fort Albaniana.

Navnet betyder “kolonien ved de hvide vande”, og netop ved Rhinens bredder vil jeg lade mig guide til et magisk sted til fordybelse i fortidens portaler og det energiarbejde, som er strømmet ud i verden sammen med romerske imperiums voksende grænser.

Du har mulighed for at være en del af energiarbejdet ved at deltage i den fjernhealing og meditation, jeg med ankring i Rhinen og Albaniana kanaliserer gennem guidning fra bevidstheden Sinja’in, der arbejder med at højne menneskets moral og skabe strukturer af energi og kraft ud fra menneskets egne oplevelser af landvindinger, heriblandt erobring og kolonisering.

Fjernhealingen er gratis at deltage i, hvis blot du tilmelder dig via Facebookbegivenheden, og du modtager healingen fuldt ud lige så kraftigt og vedkommende, som hvis du deltager live eller via video/lydfil senere.

I meditationen kanaliserer jeg stedets energi, historie og åbninger til integration i den nye tid, i samarbejde med Sinja’in, mine guider og Albanianas vogtere fra tiden omkring den romerske kolonisering.

984-sinjain-roman-soldier-1200x628