kronborg-oktober

Vil du med til Kronborg?

Shaman Works ved Karina Bundgaard og Portal Journeys ved Rie Jespersen og Julie Mariel inviterer alle interessede med til spirituelt arbejde omkring portalstrukturerne ved Kronborg Slot.

Vi skal arbejde med energistrukturerne i området, i arkitekturen og i kraftstedet både over og under jorden.

Arbejdet er inddelt i to dele - den første del foregår online og er gratis at deltage i, og den anden del foregår på selve Kronborg - og er en unik mulighed for at deltage i energiarbejde i dele af kasematterne, som ellers ikke er offentligt tilgængelige.

Du kan se den gratis visionsrejse længere nede på siden.

Portal Journeys
Energiarbejde på Kronborg
d. 27. oktober kl. 11.30-16.30

2031-kronborg-1600x300.jpg

 

 På Kronborg Slot vil Rie Jespersen og Julie Mariel guide energiarbejdet, der handler om at rense energistrukturerne i området, i arkitekturen og i kraftstedet både over og under jorden, samt at opsætte en ny lysportal, som skal sende lys energi ned i de energilinjer, som før var domineret af mørke.

Energiarbejdet starter udenfor ved voldgraven og slutter i kasematterne under Kronborg. Healingen vil skabe dyb forløsning i de tunge intentioner, der har været båret ind af menneskelige aspekter som magt og krig ved Kronborgs opførelse og historie. Samtidig skaber healingen forløsning i de mønstre og traumelag, som er relateret til uretfærdighed og undertrykkelse.

Pris

650 kr. pr. person inkl. entrébillet til Kronborg.

Program

1. Velkomst og præsentation ved indgangen til Kronborg

2. Meditation og energiarbejde ved voldgraven.

3. Frokostpause

4. Energiarbejde i kasematterne.

TILMELD Portal Journey til Kronborg d. 27. oktober

 Gratis visionsrejse
"Ånden over Kronborg"

 

 

Velkommen til en visionsrejse, hvor vi forbinder os med den portalstruktur, som gennem tiderne er skabt omkring Kronborg og det kraftcenter, som Kronborg er placeret på

Visionsrejsen skaber gennem energifeltet omkring Holger Danske kontakt til de rene energilinjer hvor sjælen, kærligheden og værdigheden strømmer igennem os som mennesker.

Webinaret samler feltet og forbereder energien til anden del af energiarbejdet. Webinaret er ledet af shaman Karina Bundgaard med deltagelse fra Julie Mariel og Rie Jespersen fra Portal Journeys.

Tilmelding til Portal Journey til Kronborg d. 27. oktober

Den Spirituelle Danmarkshistorie


Velkommen til en række familievenlige spirituelle begivenheder på historiske steder i Danmark - hvor der hver gang er mulighed for at fordybe sig i energiarbejde, portaler og spiritualitet for voksne deltagere.

I Danmark har vi en række højborge, slotte og fæstninger, der er forblevet en del af vores historiske bevidsthed selvom der kan være gået mange år siden de blev opført.


I områderne, de er bygget på, er der kraftcentre, som er skabt ud af områdets geologi og energistrømninger, som er blevet forstærket og synliggjort af de menneskeskabte bygningsværker.


Kraftcentre har i udgangspunktet et potentiale for at være epicentre for energiarbejde, og de højborge, slotte og fæstninger, vi besøger i Den Spirituelle Danmarkshistorie, er alle grundlagt med en intention om lysarbejde - på den måde, som tiden og kulturen kunne bære det ind. 

Energiarbejdet på Kronborg er en forløber for disse begivenheder, der er et samarbejde mellem Shaman Works ved Karina Bundgaard og Portal Journeys ved Rie Jespersen og Julie Mariel.

Samarbejdet mellem Shaman Works og Portal Journeys

Samarbejdet mellem Shaman Works og Portal Journeys giver mulighed for at deltage i shamanistisk energiarbejde på lige præcis det fordybelsesniveau dine weekender er gearet til.

Alle ture starter med en fælles meditation i et område der er egnet til at kunne gå til og fra, hvis du gerne vil opleve området på egen hånd mens du er en del af feltet - eller hvis du har børn med. 

Anden del er dedikeret energiarbejde der kræver mere fokus, men som alle har mulighed for at medvirke i gennem at være en del af healingsfeltet.

Karina Bundgaard er tovholder på den første del af energiarbejdet, men Rie Jespersen og Julie Mariel er tovholdere på den anden del.

 Energiarbejdet er en del af en række Portal Journeys, som har til formål at ændre energien i de energibaner, som forbinder de store magtcentre fra Danmarkshistorien.

Energiarbejdet på Portal Journeys i Danmark

Energiarbejdet på Kronborg er et led i en perlerække af Portal Journeys til særlige kraftsteder i Danmark, som har været knudepunkter for magtens energinetværk.

Hver Portal Journey handler om at opsætte lysportaler hvert sted, og ændre energien i de energibaner, som forbinder de store magtcentre fra Danmarkshistorien. Vi renser energibanerne og hæver frekvensen i dem, så de kun kan bruges til gavn for det højeste gode.

Som deltager modtager du også healing til dine egne personlige livsprocesser, som er forbundet med de temaer, som bliver taget op på hver tur.

Energiarbejdet på de spirituelle rejser i Danmark

Energiarbejdet på turene rundt omkring i Danmark handler om at styrke og bidrage til portalerne hvert sted, og ændre energien i de energibaner, som forbinder de store magtcentre fra Danmarkshistorien.

Som deltager modtager du også healing til dine egne personlige livsprocesser, som er forbundet med de temaer, som bliver taget op på hver tur.

Den Spirituelle Danmarkshistorie holdes af Portal Journeys og Shaman Works ved ny tids shamaner Rie Jespersen, Julie Mariel og Karina Bundgaard.

Tilmelding til Portal Journey til Kronborg d. 27. oktober