Følelsesmæssig, retorisk & eksplicit bypassing

Kender du til udtrykket "følelsesmæssig bypassing"? Det dækker over en tendens til at undvige, eller undgå, at konfrontere egne uforløste følelsesmæssige problematikker, psykisk sårbarhed og ufærdige selvudviklingsprocesser i en udstrækning, der tangerer benægtelse.

Det præsenteres oftest som en ubevidst forsvarsmekanisme, der ved første øjekast kan fremstå som en forholdsvis uskyldig forteelse - men ikke nødvendigvis er det, hvis det går ud over andre.

Der findes alle-mulige-former for bypassing (herunder også spirituel bypassing) - og inden for emnet giftig adfærd er der særligt to mekanismer, der kan gøre en situation mere vanskelig at navigere i.

Den første kunne man kalde retorisk bypassing. Her anderkender afsenderen af den giftige adfærd slet og ret ikke hele, eller dele af, kommunikationen fra modtageren - hvis altså ikke den passer ind i afsenderens eget perspektiv eller agenda.

Som forlængelse af den retoriske bypassing kan afsenderen af den giftige adfærd have en tendens til at udvælge irrelevante eller misforståede brudstykker fra den faktiske kommunikation, og forsøge at skabe eller optrappe en konflikt på baggrund af dem.

Det kan også være, at afsenderen slet og ret ignorerer det skrevne, og tager helt nye emner op - eller opfinder en hel eller delvis løgn, som bringes med ind i kommunikationen.

På sociale medier kaldes den slags udøvere af giftig adfærd i øvrigt for "trolls" (trolde).

I en relation med giftig adfærd er der dog en helt anden konsekvens, fordi retorisk bypassing kan skabe nogle adfærdsmønstre, der er meget uhensigtsmæssige.

For mange mennesker føles det naturligt at ville harmonisere en konflikt gennem samtale og kommunikation - og med føles menes der, at det er en følelse inden i, der giver impulser til at fortsætte kommunikationen, også selvom den ikke fører andre veje end mere retorisk bypassing og mere konflikt.

Det kan hurtigt blive forvirrende at holde styr på alt det sagte, især hvis der fra den giftige adfærd / retoriske bypassing fremsættes flere og flere påstande, som ikke er logiske - og herfra er der en gråzone over i andre former for giftig adfærd, såsom gaslighting.

Retorisk bypassing er i reglen et tegn på, at den anden part har svært ved at se ud over sin egen (måske ubevidste) agenda, og så kan det være fint at overveje, hvor langt videre man vil gå i kommunikationen.

Den anden mekanisme kunne man kalde eksplicit bypassing. Det dækker over en adfærd, hvor afsenderen af giftig adfærd har, eller skaber, et selvbillede, der er i modstrid med de værdier og handlinger, der udøves. Er det muligt, vil afsenderen naturligt afsøge at overbevise omverdenen om dette selvbillede.

Sådan et selvbillede kunne have afsæt i en overbevisning om at være rummelig/have stor selvindsigt, der er så stærk, at den overskygger evnen til at anerkende og tage ansvar for egne følelsesmæssige reaktioner og verbale/følelsesmæssige/fysiske overgreb mod andre.

Eksplicit / følelsesmæssig bypassing kan få en overgriber til at give modtageren skyld for overgrebet under devicen: “Se, hvad du får mig til at gøre…”

Langt ude, ikke? Eller?

Er afsenderen meget styret af behovet for at opretholde sit eget selvbillede, vil ligeværdig kommunikation i konfronterende situationer være stort set umulig - og tror omgivelserne ydermere på afsenderens selvbillede, vil det for modtageren være meget svært at blive hørt.

Den eksplicitte bypassing kan være mindst lige så tung at danse med som den retoriske bypassing - og spørgsmålet er også, om det i virkeligheden er en dans, man har lyst til at blive budt op til?

Nej, vel?

Men som med så meget andet kan det være lettere sagt end gjort. Vejen til frisættelse handler tit om forståelse - og det kan være, du har kunnet bruge noget af det, du lige har læst, til noget fint, for dig selv, eller som bekræftelse eller udbygning til din forståelse af verden.

Det ville glæde mig 🥰