De Bosniske Dragers Urkraft

35.1-reptile-lysmestre-baggrund-skael-drage-1200x628

Engang for længe siden lå en Kraft og slumrede dybt i Jordens inderste. Kraften havde altid været der, og ingen - heller ikke Jorden selv - kunne huske hvorfra den kom.

Alle var dog enige om at Kraften var mægtig, mystisk og meget svær at begribe.

Ved bestemte dage på året var det, som om Kraften var ved at vågne, og en dyster dis af emmende mørke lagde sig så langt øjet rakte.

Hver gang fortog disen sig, før alting blev omsluttet af Kraftens komme, og alle kunne ånde lettet op.


2100-sideopdeling-1000x120

Således passerede æoner af væseners flygtige åndedrag, mens Kraftens mørke bølgede frem og tilbage, i en ildevarslende tyngde af kosmisk karat.

Indtil en dag, hvor mørket ikke lettede, men vedblev at udbredes, udadtil på Jorden, og indadtil i sig selv, og alting var så tæt på at ophøre at tiden for en kort stund stod stille multiversets fulde sfære.

Og, i allersidste øjeblik, men med fuldt overlæg, tonede - som ved et trylleslag - en smuk og gylden skikkelse frem, og opslugte mørkets kraft og tændte et lys.

Ved næste frembrud af mørke trådte endnu en gylden skikkelse frem, og således gentog det sig i 500 år, mens Jorden blev et hjemsted for disse prægtige lysvæsener.


2100-sideopdeling-1000x120

Da den sidste Bosniske Drage havde sluttet sig til sine fæller berettes det, fra øjenvidner fra feernes rige, at lyset samledes i ét, og lagde sig ind i Jorden, som begyndte sin lange rejse mod at antage den form, den har i dag.

Og Jordens naturkraftvæsener, herunder også mennesket, mærkede det kald, som Lysets Drager årtusinder forinden havde bedt Jorden om at sende ud.

Det kald, der også i denne tid kalder moderne mennesker i en valfart til De Bosniske Pyramider og Dragernes Urkraft.


Rejse til De Bosniske Pyramider d. 29. juli - 5. august

Jeg har i år den ære og udelte fornøjelse at være en del af Portal Journeys rejse til De Bosniske Pyramider, "Visoko for viderekomne", som byder på seriøst og spændende moderne shamanistisk energiarbejde, og et program der både er spækket med unikke oplevelser og masser af tid til selv at udforske og fordybe sig i området.

Julie Mariel og Rie Jespersen, som begge er antropologer og moderne shamaner, holder rejser til De Bosniske Pyramider fra maj til september, og uanset om du er mest til komfort eller til at vandre er der mulighed for at tilmelde dig en tur lige efter dit temperament.


LÆS MERE OM REJSEN TIL VISOKO

Du kan også læse mere om de øvrige rejser fra menuen, du finder gennem linket

2282-portraet-karina-hvid-bluse-1200x1200

Kærlige hilsner
Karina Bundgaard

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar