I Djengis Khans ånd

Legenden om Djengis Khan lever i alle dele af verden.

I de vestlige kulturer har erobringer, strategi og krigsdåder været kerneelementer i overleveringen om hans liv og gerninger.

Men det spirituelle aspekt, der i Djengis Khans samtid har været allestedsnærværende, har ikke hidtil kunnet finde en plads i vestens forståelse af hans historie.

2100-sideopdeling-1000x120.png


Shamanisme og spiritualitet har i mange år været et kuriosum, Vesten har betragtet udefra og ind, og forundredes over i en - til tider nærmest patroniserende - objektivitet.

Men med tiden har flere og flere fået en indre forståelse for de dybe, spirituelle strømninger, der er en del af os, og alt omkring os.

Det betyder, at Vesten er ved at være klar til at lytte og lære fra de spirituelle strømninger, historien giver os mulighed for at forbinde os med. Gennem at forholde os til beretninger fra legender, skrifter og videnskabelige opdagelser.


2100-sideopdeling-1000x120.png

Der er meget mere til historien end de faktuelle betragtninger og overvejelser.

Der er også meget mere end de følelser - hvad end det er motivation, inspiration, gru eller rædsel - vi kan mærke vækkes i os ved at forholde os til historiens beretninger.

Hele energiflowet, der sammenbinder fortid, nutid og fremtid, er blevet tilgængeligt i et nyt perspektiv gennem spiritualitetens opvågnen i de vestlige kulturer.

 

2100-sideopdeling-1000x120.png

Djengis Khan har altid rørt noget særligt i mig, på trods af brutaliteten og den barskhed, han er kendt for i verdenshistorien.

Jeg har i drømme og klarsyn set mig selv på hesteryg, ridende over de mongolske stepper, sammen med ham.

Jeg har også haft en dyb følelse af at hans historie er min historie, at hans folk er mit folk.


2100-sideopdeling-1000x120.png


Da jeg for nylig fandt ud af at mit eget folk, det koreanske, er udvandret fra Mongoliet, var der noget som faldt på plads inden i mig.

Jeg mærkede en ny berettigelse i at være kanal for Djengis Khans spirituelle arv, gennem vores forfædrebånd.

Og jeg glæder mig til at integrere kraften fra Djengis Khans spirituelle arv ind i mit eget virke.

 

1196-portraet-karina-bundgaard-hvid-og-ren-1200x1200.png

Kærlige hilsner
Karina Bundgaard

Læs mere om "I Djengis Khans Ånd" shamanistisk healingsforløb


Relaterede blogindlæg

Kanalisering: Djengis Khan og englene over de Mongolske Sletter

Blogindlæg: Djenghis Khans Ånd

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar