Er det i virkeligheden urinstinkterne der styrer kærligheden?

I vores urinstinkter ligger en dyb, medfødt viden om hvad vi skal række ud efter for at skabe de rigtige rammer for os selv. Som nyfødte har vi fx reflekser der kan hjælpe os med at bevæge os hen til vores mors livgivende mælk - selvom vi endnu ikke har udviklet motorisk kontrol.

I de første år af livet er vores standardreaktion på den basale behovsdækning som sult, tørst, varme, kulde, utryghed, smerte - at række ud i omgivelserne efter hjælp til at klare ærterne.

Vi udtrykker vores ubehag gennem signaler, der - hvis de ikke bliver set eller hørt - munder ud i gråd eller andet, der gennem opmærksomhed kan sikre at vi får dækket vores behov.

Vores belønningssystem bekræfter os i at vi skal række ud efter hjælp ved at det føles rigtigt at gøre det. Man kan sige at det er belønningssystemet der vejleder os i at vi skal bede om hjælp - for at sikre vores overlevelse. 

Vi kan få en oplevelse af at det føles rart -  eller mere rart - inden i før vi (forhåbentlig) modtager den faktiske belønning. Men hvis den tilstand, vi har brug for hjælp til, er strid, kan det sagtens være at den overordnede fornemmelse vi har af situationen ikke føles specielt rar alligevel.

De vibrationer, der strømmer fra instinktlagene og overlevelsen, som bekræfter os i at det er rigtigt at række ud, strømmer sammen med de højere bevidsthedslag, hvor kærligheden og sjælemødet er en naturlig del af udvekslingen.

Man kan sige at instinktlagene er med til at kickstarte kærlighedskraften mellem det lille barn og de personer, der drager omsorg for det.

Vi ved altså fra begyndelsen af vores liv at det at række ud føles rigtigt.

Og selvom vi kan have haft subjektive oplevelser omkring ikke at blive mødt, så vil impulsen inde fra belønningssystemet kunne være så stærk at vi alligevel gør det - rækker ud, altså.

Vi kan opbygge følelsesmæssige tilstande som længsel. sorg  eller ensomhed i det spænd der ligger mellem at række ud, og oplevelsen af ikke at blive mødt.

Den instinktive rækken ud efter hjælp kan følelsesmæssigt få en tone af længsel, nedtones eller helt erstattes med apati.

Og som værn mod smerten kan hjertet begynde at opbygge forsvarsværker. Blokeringer, der beskytter os mod at mærke smerten uden omsvøb.

Men som også blokerer for at kærligheden kan strømme frit.

Vi har brug for vores hjertechakras fulde kraft for at kunne tænde vores hjertelys, bære sjælens lys og lade kærligheden strømme uhindret frit som et naturligt aspekt af vores styrke, fodfæste og væren.

Som voksne kan vi stadig være påvirket af de spænd og ubalancer, vi har med os fra vores tidligste år. Og det kan være at netop disse spænd i vores dybeste, grundlæggende kraft er medvirkende til at de udfordringer vi som voksne kan have med at give og modtage kærlighed.

I billedet herover er der lagt en healende energi, der støtter dig i at skabe nænsom og forløsende kontakt med de bevidsthedslag, hvor du instinktivt rækker ud efter udveksling og støtte.

Kig på billedet, og tag imod healingen, der strømmer til dig - brug gerne dit åndedrag ved på indåndingen at forestille dig at du trækker healing og lys ind, og på udåndingen at der bliver skabt forløsning, og der bliver lyst og rummeligt i dig.

Jeg håber du har fået noget ud af at læse om mine tanker om urstinkternes betydning for kærligheden.

Måske har du allerede selv tænkt nogle de samme tanker, eller det kan være du er blevet inspireret til yderligere refleksion.

Tak for din tid, og for at følge med helt til slutningen af artiklen.

Du er mere end velkommen til at skrive en kommentar længere nede på siden.

Kærlige hilsner

Karina Bundgaard
Shaman, kanal og spirituel lærer

Vil du vide mere?

D. 16.-20. december holder jeg et onlineforløb, hvor du modtager dyb healing og åbning til at transformere sjælens lysende energi til HJERTEKRAFT - som styrker dit udgangspunkt for at kunne udtrykke sjælen og kærligheden gennem det at være menneske.

Læs mere om "Åbning af dit hjertechakra & Kontakt med din HJERTEKRAFT"