Forstå energien i tung kommunikation og ledelsesmæssige udfordringer

I det gængse samfund er der en usynlig verden, som mange mennesker kan mærke, men som det ikke alment anerkendes rent faktisk findes.
Det er energilagene i kommunikationen mellem mennesker, jeg gerne vil fortælle om, som ikke er at forveksle med spiritualitet eller andet, der kræver en forståelsesmæssig accept af mere end det konventionelle samfunds virkelighedsbillede.
Der er en hel verden af sansninger og reaktioner på tung energi i forbindelse med ganske almindelige konflikter, som det kan være svært at gennemskue hvad handler om, fordi ingen endnu tydeligt nok har formået at udbrede en forståelse for, hvad det er.
Så udover at det kan være en ensom oplevelse at blive ramt af tung energi i kommunikationen med andre, fordi man ikke nogen steder kan finde genkendelse i sin oplevelse, er der mange, der heller ikke ved, hvad man kan gøre ved det.
Det er en torn i øjet på trivslen i mange fællesskaber - arbejdspladser, foreninger, familier, forældreråd, politiske samlinger - og fordi ingen nødvendigvis er klar over, hvad der er på spil, kan det, for både den enkelte og fællesskabet, være svært at gennemskue, hvad det egentlig er, der foregår.
Den tunge energi i kommunikationen kommer fra skadelig adfærd - og selvom der på bunden af meget af verdens skadelige adfærd er et såret indre barn, der har brug for omsorg, betyder det ikke, at energien herfra er ønskelig i nogen sammenhænge, eller at den har lov til at være skadelig.
Skadelig adfærd over for andre handler tit om magtposition og de "goder", der følger med, såsom penge og popularitet. Magtpositionen kan være helt konkret i form af et job eller lederstatus, eller indirekte i form af indflydelse eller almen anerkendelse som at være den dygtigste eller den klogeste.
Vejen til magtpositionen kan afføde stærk misundelse fra den, der stræber efter magten, og et heraf følgende ønske om at holde andre nede. Den kan også afføde en fjendtlighed over for mennesker, der hindrer vejen til magtpositionen ved at byde ind med andre løsninger og perspektiver.
Almindelige følger af tunge energistrømme kan være et usundt miljø og store konflikter på arbejdspladser, at mange medarbejdere går ned med stress og sygemelder sig, en oplevelse af at få det fysisk dårligt, så snart man møder ind på arbejde eller stærkt ubehag ved at være sammen med bestemte kollegaer.
Sådan kan det føles at blive personligt ramt af tung energi
Nogle almindelig tegn på at være ramt af tung energi i kommunikation er forstærket følelsesmæssig påvirkning, såsom grunddyb håbløshed og afmagt, at være dybt ulykkelig, manglende tro på at situationen nogensinde bliver bedre, manglende ønske om at leve, at tro verden er et bedre sted uden man er i den - krydret med de følelsesmæssige processer, man allerede kender fra sit liv.
På grund af de genkendelige følelsesmæssige processer kan det være let at komme til at tro, at de forstærkede reaktioner "bare" er en del af de naturlige følelser - men det er altså ikke nødvendigvis tilfældet.
Så før vi kaster os ud over den eksistentielle afgrund, kan det være rigtig fint skille den forstærkede reaktion fra de faktiske følelser - og ganske tit viser det sig, at der faktisk ikke er noget ud over energien.
Der er 3 ting, som det i langt de fleste tilfælde er konstruktivt at forholde sig til i konflikter, uagtet om der er tung energi i kommunikationen eller alting fint og rent.
- Din egen reaktion skal afbalances - der skal være så meget ro som muligt, allerhelst så meget, at tankerne ikke kører i ring, og følelserne ikke trækker dig ned. Husk, at det du føler er en REAKTION - det er ikke den, du er.
- Forståelse giver dig en mulighed for at manøvrere med minimal følelsesmæssig ubalance. Så se, om du kan regne ud, hvad der foregår, så objektivt som muligt - det kan være, det også gør det lettere at give slip på at føle dig personligt ramt.
- Er der noget, det virker logisk og konstruktivt at sætte handling på? Så kan det være dit næste skridt - men det kan også sagtens være, du er faldet helt til ro i situationen nu.
Udtalelse fra kvinde om energilagene i magtkamp på ledelsesplan
Jeg har mange gange hjulpet klienter med at skabe balance og forståelse for de energimæssige lag i konflikter, også i arbejdsmæssig sammenhæng.
Herunder er en udtalelse fra en kvinde, som på grund energidønningerne fra en magtkamp, der blev rettet mod hende fra hendes overordnede chef, havde omfattende ledelsesmæssige udfordringer på sin arbejdsplads.
"Nogle gange oplever man ting i livet, som ikke giver mening, før man får indsigt i de energilag, som man ikke kan se, men som man kan føle eksisterer.
Jeg fik i en meget udfordret periode i mit arbejdsliv som leder hjælp af Karina til at forstå mine tilsyneladende uforklarligt stærke reaktioner på de forskellige angreb, jeg var udsat for af min chef.
Det var tung og negativ energi i forbindelse med grænseoverskridende adfærd, som Karina med sine meget specielle evner fik forklaret mig og hjulpet med at afbalancere.
Karina hjalp mig desuden med, at jeg selv kunne holde min egen energi balanceret, hvilket var med til transformere og opløse de vilde energier, der var i spil, og bane en vej gennem de udfordringer, de skabte.
Karina gav mig håb og styrke, når det så sortest ud.
Jeg har lært meget om de energimæssige sider af menneskelig adfærd under sessionerne med Karina, og denne viden kan jeg bruge fremover sammen med mine mere gængse ledelsesredskaber"
- Mette
Book en personlig session / coaching / supervision
Har du brug for min hjælp til at arbejde med en situation med tung energi, skabe forståelse for konflikten og højne din egen energibalance i det personlige eller i dit arbejdsliv, kan du booke en tid til session herunder.
25 minutter - energibalance til et hovedemne med forståelse for bagvedliggende strukturer (850 kr. ) | BOOK HER
55 minutter - energibalance til et hovedemne med mere plads til personlige processer (1500 kr.) | BOOK HER
1 time og 45 minutter - energibalance til et hovedemne med plads til endnu flere emner i en samlet session (2500 kr.) | BOOK HER
Ellers kan det være, at et eller begge af de to forløb, jeg har holdt om giftig adfærd, kunne være interessant for dig, hvis du kan genkende noget fra beskrivelsen følelsesmæssige reaktioner 🥰
Healing af energiaftryk fra giftig adfærd og gaslighting | 495 kr.
Healing af sensitive reaktioner på frygtstyret flokmentalitet | 495 kr.
Book en session som leder
Er du leder i det offentlige eller for en virksomhed med udfordringer i selve organisationen, du kan genkende fra beskrivelsen af tung energi?
Så book en kort tid til business boost og lad os kigge på din problematik sammen - efterfølgende kan vi vurdere, om det vil give mening med et grundigt energitjek eller opfølgning.
25 minutter - energibalance til dit emne og afdækning af bagvedliggende strukturer i dit valgte emne (850 kr. + moms) | BOOK HER
Du er også velkommen til at skrive til mig med et kort oprids over din situation for at få en vurdering af behov for tid og eventuelt forløb.
Kategorier
- Anbefalinger | ALLE (46)
- Anbefalinger | Sessioner (23)
- Anbefalinger | Healing til BØRN & UNGE (7)
- Anbefalinger | CLARITY (15)
- Anbefalinger | Kurser, forløb og meditationer (14)
- Artikler (84)
- Energibilleder (14)
- Shaman Songs (2)
- Shamanistiske grundprincipper (2)
- Samfund (3)
- Video med healing (10)
- Meditationer og visionsrejser (1)
- Kanalisering (4)
- Shamanistisk Brevkasse (1)
- Webinar (1)
- PODCAST med healing (6)
- Anbefalinger | Krystalhealing (1)
0 kommentarer
Skriv en kommentar